Kranio-Sakral Terapi og Bindevævsteknik til mennesker og dyr
  • Start
  • Voksne
  • Autisme
  • Heste
  • Hunde
  • Teknikker
    • Kranio-Sakral Terapi
    • "FIT", Functionel Indirect Technique
    • Myofascial Kinetic Line Release
    • Bindevævsteknik
  • Praktisk
    • Praktisk information
    • RAB
    • Personoplysninger

Hvad er Kranio-Sakral Terapi?

Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid behandlingsform, der har til hensigt at justere og balancere kroppens strukturer og funktioner, samt afbalancere nervesystemet.

Teknikken er meget blid og består af lette tryk og bevægelser på primært hoved, nakke, rygsøjle, korsben og haleben.

Herved påvirkes knoglerne og nervesystemet, så kroppen arbejder hen imod dens naturlige balance og funktion - fysisk såvel som psykisk.

Det "kranio-sakrale system" består af knoglerne i kraniet, rygsøjlen, korsbenet (sakrum) og halebenet. Herudover indbefatter det også bindevævsmembranerne, der adskiller de enkelte hjernedele og omgiver rygmarven samt
cerebrospinalvæsken, som hjernen og rygmarven omgives med.

Hjernen, centralnervesystemet, hypofysen og blodets cirkulation påvirkes af tilstanden af det "kranio-sakrale system" - derfor kan selv små ubalancer have stor indvirkning på kroppen - både fysisk og psykisk
Picture
Alle de ovennævnte knogler har hver især et bevægelsesmønster der indgår samtidigt i en fællesrytme eller puls - den "kranio-sakral rytme" - der med noget øvelse, kan mærkes over hele kroppen. Under en behandling arbejdes der
både med de individuelle kraniedele samt kroppens knogler, bindevæv, diafragmaer mv., men også med den "kranio-sakrale rytme" der giver vigtige informationer om kroppens sundhedstilstand. 


​

Min uddannelse

Jeg er uddannet Kranio Sakral Terapeut fra Stanley Rosenberg Instituttet i KBH (det eksisterer dog ikke længere)
samt har taget kurser hos Fulcrum Institute, Lisbeth Reinholdt, Trine Rosenberg og Institut for Kropsterapi og tager løbende efteruddannelse indenfor KST.

Herudover har jeg RAB-godkendelse indenfor Kranio Sakral Terapi.

CVR no. 28272839

Proudly powered by Weebly